Skoleelever har brug for god tid

12. marts 2013 22:51 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Skoleelever har brug for god tid
Billede mangler

Elever lærer mere, hvis de får bedre tid til at lære det. Og det er især de svage og mest udsatte elever, der har gavn af mere tid. Det viser internationale forskningsresultater.

 

Men det er ikke lige meget, hvordan man bruger tiden. Undervisningstimer, der engagerer eleverne, har den største effekt på elevernes læring, mens flere timer i sig selv kun har en begrænset effekt. Det skriver Berlingske onsdag.

Den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie har sammenfattet mere end 800 metaanalyser af forhold, der påvirker elevernes læring. Stort set alt, hvad man foretager sig i skolen, har en positiv effekt. Men ikke alle effekter er lige virkningsfulde. Hattie påviser, at effekten af selve undervisningstiden kun er halvt så stor som effekten af den undervisningstid, hvor eleverne rent faktisk er engagerede i det, de foretager sig. Tidligere undersøgelser har vist, at eleverne er engagerede i 50-75 procent af undervisningstiden.

Professor i specialpædagogik Niels Egelund fra Aarhus Universitet hæfter sig ved, at mere tid især gavner de svage elever.

»Vi ved, det tager tid at lære. De hurtigste i en klasse lærer stoffet ni gange så hurtigt, som de langsomste gør. Så hvis du barberer undervisningstiden ned, ved vi godt, hvem det går ud over. De dygtige elever nyder måske ligefrem, at der er lidt blæs på, hvorimod de svage elever ikke får en chance for at være med,« siger Niels Egelund.

Herhjemme er lærere, forskere og politikere gerådet ud i et større skænderi om effekten af flere timer til skoleeleverne. Regeringen vil nemlig give eleverne flere timer uden at sikre lærerne mere tid til forberedelse af undervisningen. Lærerne siger, at eleverne dermed får dårligere undervisning og ikke lærer mere i de ekstra timer.

Da de 12 danske heldagsskoler, der alle ligger i socialt udsatte områder, blev evalueret i december, viste det sig, at børnene rent fagligt hverken er blevet bedre eller dårligere af længere skoledage med mere varieret undervisning. Undersøgelsen tog ikke højde for, om elevernes trivsel, motivation eller alsidige udvikling blev påvirket af de lange skoledage. Dog skal man huske, at de hidtidige heldagsskoleforsøg har medført flere ressourcer og dermed dyrere skoler, hvorimod der ikke følger flere penge med til at finansiere de ekstra undervisningstimer i regeringens skoleudspil.

Tyskland har flere erfaringer med heldagsskoler, som ifølge forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College har været stærkt medvirkende til, at tyskerne på det seneste har opnået en langt bedre PISA-score end for ti år siden, hvor de var et af de dårligste OECD-lande.

Fra 2002 har tyskerne investeret 30 milliarder kroner i udvidelse af skolebygninger for at omdanne 7.200 skoler til heldagsskoler. I dag er antallet af »Ganztagsschulen« 20.000 eller godt og vel halvdelen af alle tyske skoler, som arbejder under sloganet »Man kan ikke forstå verden på en halv dag«. De første resultater af det medfølgende undersøgelsesprogram blev fremlagt i 2011.

»De første indikatorer har peget på, at der var positive resultater i forhold til elevernes motivation og trivsel. Man kunne også se, at heldagsskolerne havde en positiv effekt på den faglige læring hos især ressourcesvage elever og etniske minoriteter. Det er for tidligt endnu at se en generel positiv effekt for alle elever samlet,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Udvidet skoletid kan være et effektivt middel til at styrke elevernes læring. Dette gælder især for de svageste og mest udsatte elever. Det konkluderede forskere fra University of Texas i Austin og Duke University, da de i 2010 offentliggjorde en systematisk gennemgang af den eksisterende forskning i undervisningstid fra 1985 til 2009.

Men også de amerikanske forskere dryppede malurt i bægeret, for det er svært at påvise en stærk direkte årsagssammenhæng mellem tid og bedre resultater, ligesom langtidseffekterne ikke er blevet belyst.

Tilbage står stadig som en central præmis, at den ekstra tid skal bruges til at lave bedre og mere varieret undervisning for at have en effekt. Hvis man ikke får eleverne engageret i de ekstra timer, er virkningen begrænset. Men mere tid giver i sig selv mulighed for mere interessant undervisning, mener Niels Egelund.

»Længere skoledage er godt, fordi det giver mulighed for mere varierede aktiviteter. Man kan inddrage flere praktiske øvelser i stedet for bare at sidde med en bog. Det vil især være en fordel for risikoelever og for drenge,« siger han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu