Skolelærere i amerikansk stat får lov at bære våben

8. marts 2013 23:26 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Skolelærere i amerikansk stat får lov at bære våben
Billede mangler

USA: Lovens ophavsmænd siger ifølge BBC, at loven skal forebygge masseskyderier som den massakre i Newtown, Connecticut, i december, hvor 20 børn mellem seks og syv år samt seks ansatte på skolen blev skudt og dræbt af den 20-årige Adam Lanza, før gerningsmanden tog sit eget liv.

 

Den kontroversielle lov bliver vedtaget samtidig med, at Det Hvide Hus er i færd med at skærpe den amerikanske våbenlovgivning og afspejler dermed den voksende uenighed i USA om, hvorvidt der skal flere eller færre våben til for at øge folks sikkerhed.

Foranstaltningen er frivillig og tvinger altså ikke skolerne i South Dakota til at bevæbne deres lærere. Ligeledes er det frivilligt for den enkelte lærer, om vedkommende ønsker at bære våben eller ej, skriver BBC.

Loven træder i kraft til juli.

Flere repræsentanter for skolebestyrelser, lærere og andet personale talte imod lovforslaget under de forudgående høringer i staten. De argumenterede for, at våben på skolerne blot vil gøre det mere farligt at opholde sig der.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu