Skoleledere klar til nye arbejdstidsregler

3. april 2013 22:30 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Skoleledere klar til nye arbejdstidsregler
Billede mangler

Hverdagen efter den nuværende lockout af landets folkeskolelærere ender ikke i det bureaukrati, som Danmarks Lærerforening forudser. Det skriver Berlingske.

 

Frygten for, at det vil være for tidskrævende, at skolelederne fremover skal fordele de enkelte læreres arbejdstid, er ubegrundet. Sandheden er nemlig, at skolelederne er godt nok rustet til at løse den kommende opgave, lyder det fra Kommunernes Landsforening (KL) og formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle.

»Nogle gange bliver det fremstillet som om, at hvis man laver en ny arbejdstidsaftale, så ændrer hele skolen sig. Det gør den altså ikke,« siger Anders Balle og påpeger, at de største omvæltninger kommer til at ske som følge af den kommende reform af folkeskolen.

I dag er tidsforbruget til hver enkelt type opgave, som lærerne skal løse, bestemt centralt og derfor ude af skoleledernes hænder.

Siden 2007 har KL arbejdet »meget, meget intensivt« på at opkvalificere samtlige offentlige ledere, og her har skolelederne oftest stået forrest i køen, forklarer Mikkel Haarder, chef for KLs Center for Børn og Uddannelse.

Ifølge Anders Balle har det givet pote, og omkring 80 procent af landets skoleledere har i dag en diplomuddannelse i ledelse, hvilket underbygger formandens tro på, at hans medlemmer kan magte opgaven. Derudover er både KL og Skolelederforeningen begejstrede over, at det som en del af regeringens reformudspil for folkeskolen ser ud til, at der bliver afsat endnu flere penge til opkvalificering.

»Tingene hænger jo sammen, selv om det kører adskilt,« siger Anders Balle.

I takt med at skolelederne har fået flere ledelseskompetencer, er antallet af opgaver også steget. Udover at have det øverste pædagogiske ansvar skal skolelederne også have styr på økonomien, den overordnede retning, skolen bevæger sig i, og også navigere i de mange politiske tiltag og indgreb, der er kommet i en lind strøm det sidste årti.

Ifølge Helene Ratner, ph.d. og adjunkt ved Center for Skoleledelse ved CBS, er det derfor en »logisk umulighed«, at skolelederne fremover skal fordele den enkelte lærers arbejdstid ud fra lærerens kompetencer og de opgaver, der skal løses.

»Vi skal huske på, at skolerne over de sidste par år er vokset større og større, fordi der er sket så mange sammenlægninger. Derfor skal man til at se på, hvilken viden det kræver, hvis lederne skal planlægge individuel forberedelsestid for hver lærer. Det kræver kendskab til hvert fag og det enkelte pensum, det kræver kendskab til den enkelte lærers forudsætninger, og det kræver kendskab til de enkelte elever og klasser, hvis der skal undervisningsdifferentieres,« siger Helene Ratner.

Hendes vurdering er derfor, at de forskellige undervisningshold på skolerne fremover får endnu en opgave med at fordele arbejdstiden imellem sig. I dag står flere teams blandt andet selv for at lægge skemaer. Men at uddelegere en opgave som at fordele arbejdstid bliver ikke nødvendigvis problemfrit.

»Hvis timefordelingen skal lægges ud til de selvledende team, så kan man nemt forestille sig, at det kan give anledning til konflikter, hvis der er nogle, der mener, at de har behov for mere forberedelse end andre,« siger Helene Ratner.

Den vurdering deler Anders Balle ikke. Det kræver naturligvis løbende samtaler mellem lærerne og skolelederne, hvor bemandingsbehovet bliver vurderet.

»Nogle gange bliver det fremstillet som om, at vi skal til at styre lærerne ud i yderste detalje – det skal vi altså ikke. Lærerne skal tage det ansvar, de har som lærere, og det skal de blive ved med,« siger Anders Balle.

En forudsætning for, at lærerne selv kan være med til at bestemme, hvordan deres ressourcer bedst fordeles, er dog, at der sker en kulturændring blandt lærerne, så de fremover er flere timer på skolen.

»Min drøm er, at det i høj grad er de forskellige team, der selv vurderer tidsbehovet til forberedelse og undervisning. De skal selv vurdere, hvor deres ressourcer er bedst brugt, og det er så min opgave som leder at sikre, at der er bemanding til det,« siger skolelederformanden.

At skoleledernes arbejde bliver anderledes efter reformen ligger fast. I dag bliver lærernes arbejde fordelt efter, hvor lang tid en given opgave er fastsat til at tage, men hvis KLs ønske om at afskaffe arbejdstidsaftalen bliver ført ud i livet, skal lederne fremover vurdere hvor lang tid, der skal afsættes til hver opgave. Ifølge Anders Balle vil den vurdering dog i praksis blive taget sammen med den enkelte lærer.

»Vi er vant til ikke at vurdere, om den enkelte lærer kan magte en given opgave, men i stedet vurdere om den enkelte lærer har fået de minutter, der skal til. Det skal vi så have en drøftelse med den enkelte lærer om, om det er rimeligt,« siger Anders Balle.

Han erkender, at det måske nok er en forenkling af tingenes tilstand, men at fremtidens skole udvikler sig til et stort bureaukrati kommer ikke til at ske.

»Vi skal ikke gøre det mere kompliceret end højst nødvendigt. Det er lederen, der afgør, om det skal være bureaukratisk eller ej, og det er ikke noget, jeg vil anbefale.«

Det var onsdag ikke muligt at få en kommentar fra Danmarks Lærerforening.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu