Skoler dropper skema og klokke

3. februar 2013 22:30 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Skoler dropper skema og klokke

Geografi, engelsk, frikvarter, engelsk igen, dansk – og så det lange spisefrikvarter. Indledningen på en klassisk skoledag. Men flere skoler har nu kasseret det gamle, stive skoleskema, hvor dagen inddeles i fag, og klokken ringer, når man skal videre.

 

I stedet har skolerne indført fleksible skemaer, der kan skifte fra uge til uge. Eleverne holder pause, når det passer ind i arbejdet og kan arbejde med det samme fag i hele dage eller uger. Skolernes nytænkning vækker begejstring hos børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).

»Skiftende ugeplaner gør det nemmere at lave en varieret undervisning. Eleverne får mest muligt ud af fagene, fordi fagene kan lægges som små, intense træningsforløb, som lange, sammenhængende blokke, hvor man fordyber sig, og de kan lægges sammen med andre fag. Den fleksibilitet sikrer en undervisning, hvor eleverne er i læring hele tiden. Det flugter med vores oplæg til skolereform,« siger Christine Antorini.

Fra Kommunernes Landsforening (KL) kommer der heller ikke en lang forsvarstale for det gamle skema.

»Fleksible skoledage er virkelig det, vi ønsker i KL. Det bliver sjovt for børnene at gå i skole, hvis vi planlægger matematik i en hel uge eller flere uger, hvor faget er koblet sammen med idræt eller kreative fag. Det er den form for undervisning, der får børn til at blive optagede af deres arbejde og fordybe sig,« siger Jane Findahl (SF), der er formand for børne- og kulturudvalget i KL.

Skemaet giver kontrol og tryghed

Mange lærere ser netop skoleskemaet som en begrænsning for at udvikle undervisningen, viser rapporten »Udfordringer og behov for viden« fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

»Lærerne er frustrerede over, at skoleskemaet fastholder skolen af i går. Det er ikke med til at udvikle skolen, men bliver i stedet meget styrende og begrænsende for indholdet og undervisningens organisering. Lærerne vil gerne arbejde med aktiviteter og undervisningsformer, som de ikke kan nå i de normale lektioner,« siger evalueringskonsulent Thea Nørgaard Dupont fra EVA.

I undersøgelsen giver lærerne dog også udtryk for, at skemaet giver dem en følelse af kontrol. De ved, at eleverne får de nødvendige timer i faget, og at de når pensum.

»Det kan være næsten angstprovokerende for lærerne at droppe skemaet,« siger hun.

Også skolens faglige organisationer er klar til at krølle skemaet sammen. Danmarks Lærerforening vedtog på sin ekstraordinære kongres for nogle uger siden et oplæg om en lektionsfri skoledag uden faste frikvarterer.

»Hvis vi skal realisere regeringens mål om bedre plads til fordybelse og flere praktiske elementer i undervisningen, skal vi tænke skoledagen på en ny måde. Der vil blive leveret mere undervisning på denne måde, for vi holder jo ikke de samme pauser. Samtidig effektiviserer man sin forberedelse, hvis man har f.eks. tre sammenhængende matmeatiktimer i stedet for at have tre forskellige fag i tre forskellige klasser,« siger lærernes formand Anders Bondo Christensen.

Mere effektivt og varieret

Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, er på linje:

»Undervisningen hæmmes af 45 minutters lektioner. En mere sammenhængende skoledag, hvor det er undervisningen, der bestemmer tidsrammen, vil gøre det nemmere at lave holddannelse på tværs af klasserne. Vi skal selvfølgelig holde øje med, om eleverne får de timer, de skal have. Men et fag som fysik kunne med fordel ligge en hel formiddag om ugen i et halvt år,« siger Anders Balle.

Den lille Varnæs Skole ved Aabenraa er en af de skoler, der har erfaring med alternativt skoleskema. Eleverne begynder skoledagen med at læse, derefter har de en dobbeltlektion i et af fagene, og fra 10-tiden er resten af dagen afsat til »faguge«, hvor der undervises i samme fag hele ugen. Der er fordele og ulemper ved modellen, siger skoleleder René Svendsen.

»Vi har fået en mere effektiv skoledag, fordi vi ikke har så mange pauser og brud. Samtidig er den undervisning, lærerne tilbyder, mere varieret, end hvis man havde haft en lektion mandag, onsdag og fredag. Et fag som matematik er også blevet mere anvendelsesorienteret, fordi vi kan bruge matematik i omgivelserne,« siger René Svendsen.

En ulempe ved modellen er, at elever, der er væk en uge på grund af sygdom eller ferie, kan gå glip af en stor del af et fag, hvis det f.eks. er samlet i tre årlige faguger.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu