Skrtel tvivler på Rodgers’ forklaring

27. februar 2013 13:07 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Skrtel tvivler på Rodgers' forklaring
Billede mangler

Martin Skrtel har i en lang periode i Liverpool været det sikreste valg i midterforsvaret, med skadede Agger og aldrende Carragher som sine suppleanter. Men den tid er slut.

Siden 1-2-nederlaget mod United i januar måned har Skrtel ikke startet for Liverpool i Premier League. Den stærke slovak stiller sig uforstående overfor Rodgers’ forklaring på, hvorfor han er blevet vraget.  – Han har givet mig en forklaring, men det er svært at sige, om det er den sande årsag, han har givet mig, siger forsvarsspilleren til Daily Telegraph.

– Jeg blev vraget efter 2-1-nederlaget til Manchester United midt i januar. De fleste medier gav mig en fin bedømmelse, men han (Rodgers, red.) fortalte mig, at vi havde mistet vores defensive organisation, og at jeg derfor ikke ville spille de følgende kampe, siger den skuffede Skrtel.

Skrtel fastslår dog, at han ikke er en type spiller, der vil skabe unødige konflikter i klubben, og han står klar, hvis træneren vil tale med ham.

Slovakken kom til klubben i 2008 fra russiske Zenit.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu