Skruen strammes om kviklån

13. februar 2013 11:44 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Skruen strammes om kviklån
Billede mangler

Kviklån giver mange banker, politikere og gældsramte nervøse trækninger og svedende håndflader. Alligevel er det stadig muligt at optage kviklån på SMS og internettet, helt uden at stille sikkerhed, også selv om du har været registreret i RKI.

»Jeg synes, det er forfærdeligt, at man overhovedet kan lave kviklån. De er med til, at folk ender i programmer som Luksusfælden, fordi de ikke kan overskue deres økonomi og glemmer alt om de årlige renter på lånene,« siger næstformand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Anne-Mette Winther Christiansen (V).

»Vi har i Venstre ønsket at få lavet en ændring, så lånene er sværere at få effektueret for eksempel ved at bestemme, at der skal gå fem dage, før lånet træder i kraft, og pengene kan blive udbetalt. På den måde får folk lidt betænkningstid og kan ikke presses til at give næste runde i byen.«

I Sverige har regeringen nu sat sig for at stramme lovgivningen omkring reglerne for kviklån og udbydere af kviklån. For eksempel skal kviklån-selskaberne være godkendelsespligtige, så Finanstilsynet kan lave sanktioner, og selskaberne skal opfylde reglerne for kreditvurdering af kunderne. En lignende stramning og øget gennemsigtighed kunne også være en mulighed i Danmark.

»Det er en interessant tankegang. Men jeg vil gerne afvente at se, hvad deres erfaringer bliver, og hvad erfaringerne bliver i Danmark med det nye klagenævn og Forbrugerombudsmandens mulighed for i praksis at stadfæste en slags loft over årlige omkostninger i procent, hvis omkostningerne viser sig urimelige,« siger erhvervsordfører Karina Lorentzen (SF).

I Sverige har de allerede gjort sig gode erfaringer, da regeringen i 2011 styrkede forbrugerbeskyttelsen ved blandt andet at skærpe kravene til kredittjek før kviklån og indførte en tydeliggørelse af renteomkostningerne ved lånene. Dét og ikrafttrædelsen af forbrugerkreditloven gav udslag i en tydelig nedgang i antallet af udestående kreditlån, men ifølge dn.se tyder meget nu på, at aktørerne bag kviklån-selskaberne ikke overholder lovgivningen, og derfor skal den strammes.

Vores samfund er baseret på, at vi har adgang til lån, og derfor kan det være rigtig svært at lovgive imod at optage lån, selv om man ikke kan betale dem, siger Karina Lorentzen. Der vil altid være nogen, som tænker enormt kortsigtet og optager lån, de ikke har råd til. Danskerne skal lære at tænke mere langsigtet, mener hun.

Senest har debatten om kviklånene herhjemme kørt på, at Danmarks største inkassofirma Intrum Justitia ikke ville inddrive gæld fra sms- og web-lån, men hvorfor der i Danmark så endnu ikke er blevet grebet ind over for useriøse kviklån-selskaber, er der ikke noget entydigt svar på.

»Jeg tror ikke, vi får dæmmet op for, at folk optager lån, selv om de i princippet ikke kan betale for dem. Det, vi må sørge for, er, at lånene ikke er urimelige, derfor har vi lavet et klagenævn. Men jeg tror også, vi skal opbygge en mere præventiv indsats, det skal på skoleskemaet, og vi skal have god adgang til gældsrådgivning,« siger Karina Lorentzen.

Privatøkonomi er allerede på skoleskemaet ifølge folkeskoleloven, men alligevel er unge under 24 år de største forbrugere af kviklån. Anne-Mette Winther Christiansen mener, det er på tide, der bliver gjort noget ved den nok lidt for lette adgang til kviklån.

»Det er fantastisk, der ikke er blevet gjort noget endnu, når man ser på regeringssammensætningen. Det var måske på tide. De er i hvert fald klar nok, når vi står med dem, som bliver sat på gaden, fordi de ikke har styr på deres økonomi, men det ville være rart, hvis vi kunne hjælpe noget før,« siger hun.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu