Skyldige i misbrug af bornholmske piger

3. juli 2012 12:56 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Skyldige i misbrug af bornholmske piger
Billede mangler

Retten i Rønne fandt tirsdag alle fire tiltalte i en sag misbrug og krænkelser skyldige.
Forbrydelserne foregik i et hjem ved Pedersker på Bornholm, hvor de to døtre i huset blev misbrugt og krænket.
Det var pigernes mor, hendes nye kæreste og to husvenner, der stod tiltalt ved et sjældent nævningeting på øen. Kun på enkelte mindre punkter skete der frifindelse.
De fire blev dømt for at have misbrugt begge piger og for endda at have fået den yngste datter til at have seksuel omgang med familiens hund.
Misbruget har stået på i årevis. De to døtre er i dag 17 og 19 år gamle. Misbruget begyndte, da pigerne var henholdsvis seks og syv år gamle.
Undervejs i retssagen har parret selv erkendt, at de har haft et seksuelt forhold til begge døtrene, og at faren har haft samlejer med den yngste. Men det var frivilligt fra pigernes side, har de forsvaret sig.
– Det har stille og roligt været fra syvårsalderen, hvor hun langsomt begyndte at se på og derefter også røre, der hvor hun havde lyst, sagde moren i retten.
Den 57-årige adoptivfar har forklaret, at han egentligt ikke var meget for at inddrage døtrene i de voksnes sexliv. Men at sige nej til dem var ifølge faren “som at stoppe en løbsk hest”, fordi pigerne ifølge ham var “utroligt nysgerrige”.
– Vi havde mange åbne samtaler med dem begge for at forklare dem det forkerte i det, for at få det til at stoppe, har manden sagt undervejs i sagen.
Det grænseoverskridende sexliv i familien fik da også mandag anklager Anne Birgitte Stürup til at slå fast, at parret med deres adfærd havde gjort det ekstreme til det normale.
Pigerne blev isoleret og nedbrudt og fungerede reelt som sexlaver, sagde hun i sin procedure.
Pigernes 40-årige mor overværede ikke blot, at hendes mand havde samlejer med døtrene. Hun havde også selv kønslig omgang med pigerne, slog retten fast.
De to husvenner, to mænd på 62 og 44 år, blev dømt for flere gange at have haft sex med den yngste datter sammen med moren og adoptivfaren.
Anklager og forsvarere skal nu procedere på, hvad straffen skal være.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu