Skyldnerregister: Unge bedre til at betale end ældre

13. marts 2012 06:31 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Skyldnerregister: Unge bedre til at betale end ældre
Billede mangler

At det er de unge, der har sværest ved at styre deres økonomi, er måske en fordom. Nye tal fra Debitor Registret viser nemlig, at i finanskrisen er stigningen af dårlige blandt de 18-25-årige blot steget med 2 procent mens det samlede antal dårlige betalere er steget med 12 procent. Dermed har de unge klaret finanskrisen væsentlig bedre, end danskerne som helhed.
 
”Der er fortsat mange unge registreret i Debitor Registret, men der er ikke flere i dag end i starten af 2010. Og det på trods af at der er kommet 12 pct. flere registrerede i registret som helhed. De unge står altså på ingen måde dårligere i dag, end de gjorde, inden krisen satte ind, selvom alle andre har fået det væsentligt værre”, fortæller Birger Baylund, adm. direktør i Debitor Registret
 
Mens de unge klarer sig forholdsvist godt, ser det langt værre ud for pensionisterne.
Tallene Fra Debitor Registret viser, at jo ældre man er, jo sværere har man haft det. 44 procent flere ældre over 65 år har således fået en plads i det lidet flatterende register siden januar 2010.
 
De ældre har samtidig den højeste samlede forbrugsgæld. De skylder i gennemsnit cirka 80.000 kroner – næsten ti gange så meget som de 18-25-årige.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu