Slagelse FH erklæret konkurs

13. februar 2013 15:34 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Slagelse FH erklæret konkurs
Billede mangler

I starten af februar trak man Slagelse FH fra landets bedste dameliga. Efterfølgende fandt en konkursbehandling sted, og onsdag kom så desværre dødsstødet, da klubben af Skifteretten blev erklæret konkurs.

Ifølge Dansk Håndbold Forbund betyder det, at klubbens kampe i håndboldligaen alle nulstilles for så vidt angår point og målscore, hvorved alle bliver stillet lige i forhold til såvel spillede som ikke spillede kampe mod holdet.

Imens tvangsnedrykkes holdet til 2. division med virkning fra den kommende sæson. Holdet bliver ydermere trukket fra pokalturneringen, hvor man ellers havde formået at kvalificere sig til 6. runde.

Klubben havde sin storhedstid under ledelse af Anja Andersens ledelse i perioden 2000 til 2008, hvor man blandt andet vandt tre gange DM-guld og tre Champions League-titler.

I efteråret gik pengemanden Peter Lexander ellers ind og garanterede for driften resten af sæsonen, men han trak tidligere året sin garanti for klubbens økonomi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu