Slettet Sohn-mappe skal granskes af Justitsministeriet

10. april 2012 09:26 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Slettet Sohn-mappe skal granskes af Justitsministeriet
Billede mangler

Hvis der er slettet på må og få, er der en, som skal have over fingrene, siger udvalgsformand, som nu bringer sagen op i Folketinget.
 
Var efter reglerne, da den nuværende erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn (SF), fik sin sagsmappe hos Politiets Efterretningstjeneste, PET, makuleret?
 
Det skal nu granskes, kræver Folketingets Udvalg vedrørende efterretningstjenesterne, der vil have svar fra Justitsministeriet.
 
“Det, vi skal have fundet ud af, er om sletningen er foregået efter reglerne. Hvis der bare er slettet på må og få, så skal vi jo enten have ændret reglerne, og ellers er der en, som skal have over fingrene for at have slettet,” siger udvalgtes formand Venstres Karsten Nonbo til Newspaq.
 
Flere historikere har kritiseret, at tidligere justitsminister Bjørn Westh (S) beordrede PET til at slette ulovligt indsamlede oplysninger på personer på venstrefløjen, heriblandt den tidligere DKP-formand Ole Sohn.
 
Ifølge justitsminister Morten Bødskov (S) er der “intet nyt” i, at PET sletter gamle sagsmapper og oplysninger, hvis de er irrelevante for tjenestens nutidige arbejde, meldte han i en pressemeddelelse mandag aften.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu