Slut med fri adgang til skadestuer i hovedstaden

5. marts 2013 17:42 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Slut med fri adgang til skadestuer i hovedstaden
Billede mangler

Det er snart slut med, at akut syge i hovedstadsområdet – frit og uden at spørge om lov først – kan opsøge den nærmeste skadestue for at få hjælp. Fra 1. januar 2014 skal de først ringe til 1813 og tale med en sygeplejerske, som skal afgøre, om de rent faktisk hører hjemme på skadestuen, hos lægevagten, hos egen læge, eller om de godt kan klare sig selv med de råd, de kan få i telefonen. Det skriver B.dk.

 

Samtidig vil det også være slut med muligheden for at ringe til lægevagten. Region Hovedstaden har nemlig besluttet at opsige en aftale med de praktiserende læger, der hidtil har drevet ordningen. Fremover vil regionen selv drive ordningen, som bliver en del af skadestuesystemet og omfattet af kravet om, at man først skal ringe til 1813-akuttelefonen for at få adgang til lægevagtshjælp.

Det er hovedindholdet i en politisk aftale, som et flertal i regionsrådet, bestående af Socialdemokrater, Venstre, SF og de Radikale, har indgået tirsdag.

»Patienterne vil opleve, at de i højere grad end i dag vil få lige præcist den hjælp, som de har brug for – uden ventetid. Man får et meget mere overskueligt system og undgår, at folk kommer i tvivl om, hvor de skal henvende sig,« siger politisk ordfører Thor Grønlykke (S) til B.dk.

Kravet om, at akut syge skal ringe først, er en del af en overordnet aftale, som blev indgået mellem regeringen og Danske Regioner sidste sommer i kølvandet på kritiske artikler i Berlingske om ekstremt lange på skadestuerne i hovedstadsområdet.

Forventningen er således også, at en telefonsluse, såkaldt visitation, kan bidrage til at lette presset på skadestuerne og frasortere et stort antal patienter, som enten kan håndteres andre steder i systemet eller kan klare sig selv med rådgivningen i telefonen.

Politikere i hovedstadsområdet har i årevis strittet imod at indføre visiterede skadestuer, men er altså nu gået med til det.

Opsigtsvækkende er det også, at man i samme forbindelse skrider til at opsige aftalen med de praktiserende læger om driften af lægevagten. Lægerne har i årtier stået for ordningen og telefonvisitationen til den, men der har været stigende kritik af ordningen for ikke at spille ordentligt sammen med de øvrige akuttilbud, ikke mindst skadestuerne.

Selv om lægevagten og skadestuen ofte ligger dør om dør, er der således tale om to adskilte systemer med et forholdsvist begrænset samarbejde. Blandt andet har der været kritik af, at det har været svært at udveksle oplysninger fra patientens journal mellem de to systemer, og at vagtlægerne ikke umiddelbart kan trække på hospitalets ressourcer, for eksempel røntgen.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har også presset på for at skabe en såkaldt enstrenget ledelse på akutområdet og få lagt vagtlægeordningen ind under skadestuerne.

Selv om man opsiger aftalen, er forventningen i Region Hovedstaden, at mange praktiserende læger også fremover vil være klar til at dække vagter på nye vilkår. Men man vil også være parate til at sætte sygehuslæger til at arbejde i lægevagten.

I de praktiserende lægers organisation PLO kalder næstformand Peter Magnussen det for »en frygteligt skidt idé« at opsige aftalen med de praktiserende læger.

»Det er en velfungerende ordning, som har fungeret i mange år. Nu kommer borgerne i Region Hovedstaden til at tale med en sygeplejerske, når de syge, i stedet for en speciallæge, som med større sikkerhed vil kunne afgøre, hvad der er brug for. Jeg tror også, at praktiserende læger vil være mindre interesserede i at deltage i ordningen, når de ikke længere har indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet og heller ikke er med til at visitere til den,« siger Peter Magnussen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu