Sneen driller hovedstadstrafik

13. marts 2013 08:15 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Sneen driller hovedstadstrafik

»Kør hjemmefra i god tid og udvis tålmodighed«.

 

Sådan lyder rådet fra Jesper Nielsen, trafikmedarbejder i Vejdirektoratets trafikinformationscenter, til trafikanterne i hovedstadsområdet onsdag morgen.

»I Jylland og på Fyn har man fået ryddet sneen, så der er ingen problemer. Det er kun i hovedstadsområdet, sneen kan volde lidt problemer,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Netop i hovedstadsområdet har der onsdag morgen været flere uheld i trafikken.

»Det skyldes givetvis det glatte føre,« siger Jesper Nielsen.

DMI oplyser, at de østlige egne får mest skyet vejr onsdag, og især først på dagen kommer der snebyger mange steder. I Jylland er der først på dagen stedvis rimtåge, men ellers kommer der lidt sol og kun enkelte snebyger.

I dagtimerne når temperaturen op omkring frysepunktet, mens termometret i Syd- og Vestjylland kan nå op på tre graders varme.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu