Socialdemokrat: Ny pension er et blufnummer

31. december 2011 12:06 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Socialdemokrat: Ny pension er et blufnummer
Billede mangler

Ni ud af ti, der kunne have lyst til at søge den nye førtidspension, når det bliver muligt, får sig en lang næse. Det viser en prognose fra Socialministeriet.
Socialdemokraten Bjarne Laustsen er ikke overrasket over tallene.
“Jeg betragter det som en ren tilståelsessag. Jeg har altid sagt, at den nye seniorførtidspension var et rent blufnummer,” siger han til Newspaq og fortsætter:
“Og i valgkampen skulle vi høre på de borgerlige, der hånede os, og sagde, at den var langt bedre end efterlønnen, da man hverken skulle være medlem af en fagforening eller en a-kasse, for at modtage den,” siger han.
Ifølge Bjarne Laustsen bliver statens besparelser på efterlønnen udlignet af de, der må gå på kontanthjælp, sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge i stedet, når de ikke kan få bevilget seniorførtidspension.
Socialchefernes formand Ole Pass, erklærer sig enig i, at et større antal vil ende på blandt andet kontanthjælp.
“Hvis ikke man er dårlig nok til eksempelvis et fleksjob, og man stadig har et forsørgelsesproblem, så lander man på kontanthjælp og de sikkerhedsnet, der er lavere,” siger han til Newspaq.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu