Socialdemokrater vil stoppe skør aktivering

10. juli 2012 12:39 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Socialdemokrater vil stoppe skør aktivering
Billede mangler

Et stort service-tjek til efteråret, skal stoppe kortsigtede jobkurser lover Socialdemokraterne der betragter det som skør aktivering.
 
Lær hvilken fugl du er, eller skriv hieroglyffer. Det er nogle af de mystiske ting, som ledige har været udsat for på aktiveringskurser.
Men det skal stoppe nu, lover Socialdemokraterne.
Reaktionen kommer ovenpå nye tal, der viser, at de kortsigtede jobsøgningskurser er mere end firedoblet på tre år. Og det skal der ryddes op i.
– Jeg vil da gerne indrømme, der er masser af problemer derude, men vi skal nok tage fat på dem og løse dem. Det som Mette Frederiksen har lovet, det kommer også. Vi skal nok få vendt op og ned på aktiveringen og lave det meget bedre, siger arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S) til Newspaq.
Leif Lahn Jensen havde håbet, at regeringen allerede nu havde haft tid til at se på det område, men indtil nu har fokus ligget på reformer af førtid- og fleksjob. Men til efteråret, når Folketinget igen er samlet, så tager ministeren handsken op.
– Vi vil gerne have, at der ikke er nogen, som går og laver ingenting, når de kan lave noget. Alle skal opkvalificeres, men det skal ske udfra, hvad de kan. Nogle skal i virksomhedspraktik, andre skal have uddannelse, nogle skal lære at søge kurser eller job. Vi skal lave et system, hvor man kigger på den enkelte og ser, hvordan kan vi få dig i arbejde. Det skal være et meget mere individuelt system, end vi har i dag, lover Leif Lahn.
Han regner bestemt med, at regeringen allerede om et år har løftet området, så tallene ser helt anderledes ud.
– Hvis vi snakker sammen igen om et år, så håber jeg, at det ser helt anderledes. Og hvis det ikke er blevet bedre, så må vi tage fat igen, siger arbejdsmarkedsordføreren.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, som er på ferie.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu