Sohn: Hoteller og restauranter bør ikke betale moms

1. februar 2013 07:59 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Sohn: Hoteller og restauranter bør ikke betale moms
Billede mangler

Løft momsen af hoteller og restauranter og skab nogle job og vækst hurtigt. Det forslag kommer ifølge Radio24syv fra den tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) i forbindelse med regeringens job- og konkurrencepakke.

 

Forslaget har tidligere været rejst af de Konservative, men er nu adopteret af den tidligere magtfulde SF-minister.

– Bliver det billigere at gå på restaurant – i lighed med hvad Sverige og Tyskland har gjort – vil mange af de firmaer og offentlige myndigheder, der lægger konferencer i nabolandene, i stedet holde dem i Danmark, siger Ole Sohn til Radio24syv.

– Vi vil også få større aktivitet. Der skal gøres mere rent, der vil blive flere taxature, og der skal serveres mere mad. Og stigningen i jobbene kommer relativt hurtigt, tilføjer han.

Regeringens økonomiske ministre arbejder i øjeblikket på at få skabt en jobvækstplan inden 1. marts. Planen ventes at indeholde en bred vifte af initiativer – både lettelser for erhvervslivet og mere traditionel offentlig jobskabelse.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu