Solo-ulykke på Mors: 16-årig dreng dræbt

25. november 2012 11:16 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Solo-ulykke på Mors: 16-årig dreng dræbt
Billede mangler

Lørdag aften mistede føreren herredømmet over bilen, der først ramte et træ og derefter ind i en udestue.
 
En 16-årig dreng er død efter en trafikulykke lørdag aften på Mors. Den afdøde sad på passagersædet, da hans 18-årige kammerat tilsyneladende mistede kontrollen med bilen ved 21.30-tiden.
 
– Der er tale om en soloulykke. Ingen andre biler var involveret, siger Lars Even, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
 
Dødsulykken fandt sted på Agerøvej ved landsbyen Karby på Mors.
 
– De har mistet herredømmet over bilen. Den rammer et vejtræ i højre side af vejen og bliver så kastet ind i en udestue til et hus. Passageren bliver slået ihjel ved sammenstødet, siger vagtchefen.
 
Føreren er kvæstet og indlagt på Thisted Sygehus. Han er uden for livsfare.
 
En bilinspektør ventes i løbet af en uge at kunne sige mere om årsagen til ulykken. Det var beboerne i den ejendom, som bilen ramte, der alarmerede politiet.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu