Sommerhus-område evakueres efter bombefund

7. maj 2012 13:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Sommerhus-område evakueres efter bombefund
Billede mangler

Syd- og Sønderjyllands Politi evakuerer mandag formiddag et sommerhusområde ved Lakolk på Rømø.
Årsagen er, at man har fundet en bombe i området.
Ifølge politiet er der formentlig tale om en bombe fra Anden Verdenskrig. Bomben er kommet op til overfladen i forbindelse med noget gravearbejde.
Politiet beordrer alle, som opholder sig på Lakolk mellem Vesterhavsvej og Gl. Skinnevej, samt stranden mellem de to veje, til at forlade området.
Folk opfordres til at søge inden døre, da det er sikrest, hvis bomben skulle eksplodere. Man kan blandt andet søge til Lakolk Camping, som har et lokale, hvor man kan komme indenfor.
Endvidere opfordrer ordensmagtens til, at man underretter folk om situationen, hvis man skulle have kendskab til personer, som opholder sig i et sommerhus i området.
Politiet forventer, at folk tidligst kan få lov til at vende tilbage til sommerhusene i området i løbet af eftermiddagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu