Sommerhusbrand: Malene Houdorf Madsen fejrede fødselsdag med familie og venner

10. april 2012 06:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Sommerhusbrand: Malene Houdorf Madsen fejrede fødselsdag med familie og venner
Billede mangler

Fredag fejrede Malene Houdorf Madsen sammen med familie og et vennepar sin fødselsdag – søndag var de alle seks døde.
 
Mikkel Keiser-Nielsen og hans kone Maria samt familien Malene Houdorf Madsen, hendes mand Hans Vt Veer og deres to døtre Nanna og Sarah, var de seks danskere, der natten til søndag omkom i en ødegård i Tidaholm nordøst for Gøteborg i Sverige.
 
Blot to dage før den altødelæggende brand, havde familien og venneparret fejret Malene Houdorf Madsens 38 års fødselsdag.
 
Svensk politi har endnu ikke fastlagt den nøjagtige brandårsag men konstaterer, at der har været tændt op i kaminen, samt at man har fundet stearinlys.
 
I første omgang ville politiet ikke udelukke, at branden kunne være påsat. Men med de foreløbige undersøgelser er der intet, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag branden, der først blev opdaget søndag morgen af en nabo.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu