Sommertid 2012: I nat skal urene stilles en time frem

24. marts 2012 16:33 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Sommertid 2012: I nat skal urene stilles en time frem
Billede mangler

Sommertiden indtræffer klokken 02.00 natten til søndag – der skal urene stilles en time frem, så klokken i stedet er 03.00.
 
Det sker to gange hver år, og alligevel har vi svært ved at kende forskel på skiftet mellem sommer- og vintertid. Skal uret skrues frem eller skal viserne rykkes en time tilbage?
 
Her er den rigtige løsning:
Natten til i morgen, søndag den 25. marts skal vi til det igen: Når klokken bliver 02.00 skal urene stilles en time frem, så klokken i stedet er 03.00. Dermed får man en times mindre nattesøvn – med mindre man vælger at stå op en time senere søndag morgen.
 Fakta om sommertid:
Formålet med sommertid er at spare energi ved at udnytte dagslyset bedre. Ved at flytte dagen en time frem flyttes en times dagslys fra morgenen, hvor det om sommeren er lyst, før de fleste mennesker er aktive, til om aftenen. Herved spares strøm til lys.
 
Der er dog i studier sået tvivl om den reelle samfundsøkonomiske gevinst ved tidsskiftet.
 
Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland den 30. april 1916 for at spare olie, der var knap på grund af 1. Verdenskrig. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu