Sønderjyske tester forsvarsspiller

12. marts 2013 09:00 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Sønderjyske tester forsvarsspiller
Billede mangler

Sønderjyske har ikke fået den bedste start på forårssæsonen med to nederlag. Det får sønderjyderne til at se sig om efter defensive forstærkninger, og nu testes en rutineret en af slagsen. Den nigerianske VM-spiller og stopper Rabiu Afolabi med fortid i ikke mindst fransk fodbold, hvor han har spillet mere end 100 kampe i den bedste række.

– Han har et helt vildt CV, men han er kommet i overskud i Monaco, og derfor er han nu kontraktfri. Nu træner han med her i nogle dage. Der er ikke tale om en decideret prøvetræning, men vi skal lige se, hvilken forfatning han er i. Kampene ruller af sted lige nu, så han skal være tæt på topform, hvis vi skal skrive kontrakt med ham, siger Sønderjyskes sportschef Ole Nielsen til Jydske Vestkysten.

Den 32-årige midtstopper har siden 1997 spillet for Standard Liege, Austria Wien, Sochaux, Red Bull Salzburg og Monaco, og han var med Nigeria til VM i 2002 og 2010.

Den fysisk stærke forsvarsspiller kaldes i hjemlandet Nigeria for ‘Robocop’ på grund af sine kantede bevægelser.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu