Sort røg fra Det Sixtinske Kapel

12. marts 2013 19:58 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Sort røg fra Det Sixtinske Kapel
Billede mangler

VATIKANET: Den første afstemning ved konklavet i Vatikanet er endt uden resultat. Tirsdag aften blev der sendt sort røg ud fra Det Sixtinske Kapel, hvilket viser, at kardinalerne endnu ikke er blevet enige om en ny pave.

 

De 115 kardinaler indledte tirsdag konklavet for at finde en afløser for Benedikt XVI, men på forhånd er der ikke en klar favorit til paveposten. Derfor ventes det, at der skal en række afstemninger til, før den nye pave er udpeget.

Kardinalerne mødes igen i Det Sixtinske Kapel onsdag morgen til anden afstemningsrunde. Hvis en kandidat får opbakning fra mindst to tredjedele af deltagerne, vil der blive sendt hvid røg ud fra kapellets skorsten, som kan ses af de mange spændt ventende katolikker på Peterspladsen.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu