Søvndal med opråb til Nordkorea

20. marts 2012 22:56 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Søvndal med opråb til Nordkorea
Billede mangler

Nordkoreas annoncering af planer om missilopsendelse har fået den danske udenrigsminister Villy Søvndal til at slå i bordet.
“De nordkoreanske affyringsplaner vil være en klar krænkelse af FN’s Sikkerhedsråds resolutioner. Det er ganske enkelt meget bekymrende og ikke i nogens interesse,” skriver udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i en pressemeddelelse tirsdag aften under overskriften “Kom tilbage på sporet.”
Det kommunistiske land annoncerede for fem dage siden, at de havde planer om at sende en satellit op i perioden 12.-16. april til markering af 100 årsdagen for Kim Il-Sungs fødsel. Det huer ikke Villy Søvndal.
“Fra dansk side opfordrer vil på det kraftigste det nye lederskab i Nordkorea til at genoverveje opsendelsen,” skriver den danske udenrigsminister.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu