Søvndal og Barfoed er de dårligste partiledere

22. december 2011 11:43 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Søvndal og Barfoed er de dårligste partiledere
Billede mangler

Johanne og Margrethe er langt bedre end Villy og Lars.
 
I hvert fald hvis man skal tro de 1.943 repræsentativt udvalgte danskere, som Ugebrevet A4 har fået til at vurdere, hvem der er den bedste partileder i Danmark.
 
I undersøgelsen, hvor danskerne skulle give politikerne karakterer for deres indsats, får den konservative Lars Barfoed karakteren 5,8 på 12-trinsskalaen, og det placerer ham allernederst.
 
Lige over Lars Barfoed ligger SF’s Villy Søvndal, der har fået karakteren 7,8, og det markerer noget af en forandring fra sidste år, hvor Villy Søvndal lå helt i top.
 
Ifølge politisk kommentator Hans Engell skyldes det først og fremmest, at han har en anderledes rolle i offentligheden, efter at han er blevet minister.
“Tidligere havde Villy Søvndal nogle markante meldinger, og så hoppede han videre til næste sag, men den arbejdsstil dur ikke som minister. Nu hænger han på det. Når han kommer med skarpe meldinger, skal tingene også følges til dørs,” siger han til Ugebrevet A4.
 
I den modsatte ende er det Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der topper listen med flotte 10,7 foran de radikales Margrethe Vestager med 10,1.
Kilde: Ugebrevet A4

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu