Søvndal svines på Facebook: Fy for satan Villy!

3. oktober 2012 08:53 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Søvndal svines på Facebook: Fy for satan Villy!
Billede mangler

Tirsdag bragte Villy Søvndal sig selv ind i formandskampen i SF – det har givet reaktioner på Facebook.
 
”Det er ikke svært at se, hvem du stemmer på Villy. Jeg troede faktisk, du ville holde dig neutral i debatten, i hvert fald i offentligheden.”
 
Sådan lyder en kommentar fra Bo Nielsen til Villy Søvndals opslag på Facebook hvor Villy Søvndal tirsdag aften skrev, at en diskussion om det nuværende regeringsgrundlag kan koste regeringsmagten.
 
Det har mange tolket som en indirekte støtte til Astrid Krag som ny SF-formand og dermed et fravalg af Annette Vilhelmsen. Villy Søvndal har ellers tidligere sagt, at han som afgående formand ikke ville blande sig i formandskampen.
 
– Fy for satan Villy, der røg den sidste respekt !!!!!, skriver Michael mens Tobias Rasmussen kommenterer:
 
– Skuffet over dig Villy. Troede du som afgående formand ville forholde dig neutralt til formandskampen. Det ændrer ikke ved, at Annette Vilhelmsen vil være det bedste formand for SF. Hun kan samle partiet og SF’s identitet!.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu