Spædbarn fundet forladt og nedkølet

31. januar 2013 12:50 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Spædbarn fundet forladt og nedkølet
Billede mangler

Et spædbarn blev torsdag formiddag fundet efterladt i en taske ved Rektorparken i Københavns sydvestkvarter, oplyser Københavns Politi. Ifølge dr.dk er der tale om en pige.

 

Politiet modtog anmeldelsen om det efterladte barn klokken 10.26 og sendte straks en ambulance til findestedet, skriver bt.dk. Barnet var meget nedkølet, og det blev derfor straks bragt til behandling på Rigshospitalets Traumecenter, oplyser politiet.

– Barnet var meget koldt da det blev fundet og er bragt til Rigshospitalet. Vi har startet efterforskningen af det. Mere kan vi ikke sige nu, siger Hans Sinding, der er vicepolitikommissær ved Københavns Politi, til bt.dk.

Avisen har en reporter på findestedet, som beretter, at politiet er mødt talstærkt op og er i færd med at afsøge området med hunde. Et område på omkring 40 meter er afspærret ved Otto Mønsteds Kollegiet.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu