Spar Nord indfrier forventninger

6. februar 2013 11:43 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Spar Nord indfrier forventninger
Billede mangler

Spar Nord kom ud af 2012 med en stigning i basisindtægterne på 13 procent i forhold til året før, så de landede på i alt 2,4 milliarder kr. Gebyrindtægterne steg med hele 17 procent, mens renteindtægterne steg med 5 procent.

 

Den højeste vækst kom dog fra bankkoncernens værdipapirer, der voksede med hele 86 procent i kursregulering.

På den negative side tæller det, at nedskrivninger på udlån voksede fra 404 millioner kr. til 594 millioner kr i 2012.

Bankens forventninger til dette år lyder på en basisindtjening før nedskrivninger på mellem 1 og 1,1 milliard kr. Den tilsvarende post i dette regnskab lyder på 931 millioner kr.

Banken påpeger i sit regnskab, at markedsandelen for långivning er vokset med 2 procent – fraregnet effekten af fusionen med Sparbank i det forløbne år.

Fremadrettet lyder koncernchef Lasse Nybys vurdering:

“Vi forventer, at også 2013 bliver et år præget af lavvækst i samfundet – og dermed endnu et år, hvor vi skal have fokus på at vinde markedsandele og ikke mindst på stram omkostningsstyring.”

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu