Sparerunde lukker tre danske ambassader

16. januar 2012 13:16 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Sparerunde lukker tre danske ambassader
Billede mangler

Hvis du bliver jagtet af politiet i Irak, Benin eller Zambia, skal du ikke kigge efter neutral grund på den danske ambassade.
Udenrigsministeriet har nemlig valgt at lukke ambassaderne i disse tre lande.
Derudover er det tidligere blevet besluttet at ambassaden Nicaragua.
Lukningerne er et resultat af, at den danske indsats i disse lande i forvejen er under nedtrapning.
“Udenrigsministeriet skal ligesom andre ministerier bidrage til regeringens indsats for at genoprette balancen på de offentlige finanser og sikre fortsat tillid til dansk økonomi internationalt. Vi har derfor valgt at lukke tre ambassader, hvor vores bilaterale indsatser i forvejen er under aftrapning,” siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i en pressemeddelelse.
Besparelserne på udenrigsområdet er tidligere blevet kritiseret, og de falder uheldigt sammen med den danske overtagelse af EU-formandskabet.
Det er uklart, om eller hvor mange der skal fyres pga. ambassadelukningerne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu