Speedway: Engelsk topkører i dødsulykke i Polen

14. maj 2012 06:16 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Speedway: Engelsk topkører i dødsulykke i Polen
Billede mangler

Lee Richardson, engelsk speedwaykører på 33 år, døde søndag på operationsbordet efter et voldsomt styrt i et polsk ligaløb i Wroclaw.
 
Efter det voldsomme styrt blev den engelske topkører Lee Richardson fragtet til hospitalet med voldsomme indre blødninger. På operationsbordet måtte lægerne opgive at redde speedwaykørerens liv.
 
Lee Richardson var fast deltager i Grand Prix-serien fra 2003 til 2006. Privat var han blandt andet gode venner med Nicki Pedersen.
 
– Det er helt vildt. Jeg har siddet målløs den sidste time. Jeg har ingen ord lige nu, og det er ellers sjældent, man kan lukke munden på mig. Lee var en utroligt vellidt person, siger Nicki Pedersen til eb.dk.
 
Richardson, der blev 33 år, efterlader sin kone og to sønner.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu