Spies klar med hjælp efter Spanair-konkurs

29. januar 2012 04:56 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Spies klar med hjælp efter Spanair-konkurs
Billede mangler

Da det spanske flyselskab Spanair fredag meddelte, at selskabet gik konkurs, gav det travlhed i den danske rejsebranche med at sikre, at de rejsende ude rundt omkring på destinationerne kunne komme hjem igen samt at kommende rejende kan komme afsted.
 
Hos Spies, der er Danmarks største rejsearrangør, var travlheden dog til at overse.
 
Spies benytter nemlig ikke det konkursramte flyselskab til charterflyvninger men bruger i stedet sit eget flyselskab, danske Thomas Cook Airlines Scandinavia.
 
I Spies afdeling for ferierejser med rutefly, der går under navnet ”Spies Special”, har 500 gæster dog i den kommende tid pladser på et Spanair-fly – til destinationer som Barcelona og Malaga.
 
”Hovedparten af gæsterne har købt pakkerejser til f.eks. Barcelona og Malaga. I pakken har været hotel eller f.eks. billeje, hvorfor disse gæster ikke lider tab. Umiddelbart efter konkursen gik vi i gang med at kontakte disse gæster og hjælpe dem med – for vores regning – at få ombooked flyrejsen til andre flyselskaber”, fortæller direktør Jan Vendelbo fra Spies og fortsætter:
 
”Nu er konkursen hos Spanair jo ikke den første – og sikkert heller ikke den sidste – blandt lavprisselskaberne. Dem, der for alvor mister penge, er de danskere, der selv har pakket deres rejse via nettet”, siger Jan Vendelbo.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu