Øland: Agger har da intet feriepengekrav

6. februar 2013 14:15 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Øland: Agger har da intet feriepengekrav
Billede mangler

Den nuværende Liverpool-spiller har en lang fortid i Brøndby, som han forlod til fordel for det engelske tilbage i 2006, og netop kærligheden til klubben fra vestegnen førte til, at han tirsdag aften kunne berette, at han ikke ønsker at modtage sit tilgodehavende i klubben.

Nu forholder det sig bare sådan, at Daniel Agger slet ikke er omfattet Spillerforeningens sag, hvor 91 Brøndby-spillere har ferie- eller pensionspenge til gode hos deres tidligere eller nuværende arbejdsgiver. Det fortæller Spillerforeningens direktør, Mads Øland, til sporten.dk.

– Det er lidt en mærkelig historie, for han har slet ikke et krav (gennem Spillerforeningen, red.). Han har ikke et feriepengekrav eller et pensionskrav, ligesom andre spillere har. Vi har 91 spillere, vi har rejst krav på, og han er ikke en af dem, siger Mads Øland.

Dermed får de gode intentioner fra Aggers side ikke nogen indflydelse på Brøndbys umiddelbart opgjorte gæld til Spillerforeningen, da Daniel Aggers eventuelle tilgodehavende slet ikke indgår i det beløb, som spillernes fagforening stadig mener at have krav på.Desuden frygter man ikke for, at Daniel Aggers udmeldinger og eksempel, som blandt andet fik Brøndbys direktør til at juble over Liverpool-stjernens hjælpende hånd, vil få implicerede spillere i feriepengesagen til at nægte at modtage deres tilgodehavende.

– Han sagde, at han ikke ville påvirke andre. For mig er det en lidt mærkelig historie, da han ikke har noget krav. Men samtidig er jeg da tilfreds med, han siger, at han ikke vil påvirke andre, og det må de selv om, siger Mads Øland og fortsætter:

– Rent praktisk foregår det sådan, at pengene fra klubben kommer til os først, og så sender vi dem videre. Jeg vil så sige, at jeg har ikke hørt om nogle, der ikke vil have, at vi sender dem videre til dem. Jeg har godt læst historierne i avisen, men jeg tror nu nok, at vi skal lykkedes med at få sendt dem videre til alle.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu