Spillerforeningen anklager Brøndby IF for ‘fjendtlig handling’

6. marts 2013 10:42 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Spillerforeningen anklager Brøndby IF for 'fjendtlig handling'
Billede mangler

Det er ikke første gang, at Spillerforeningen er efter Brøndby.

 

Denne gang har Spillerforeningen anklaget Brøndby for organisationsfjendtlige handlinger, hvilket ikke falder i god jord mellem de to parter. Det skriver Jyllands-Posten onsdag.

Spillerforeningenhar bekræftet over for avisen, at der er en sag:

– Det er altid en dum idé at benægte fakta, og det er rigtigt nok, at der er påtalt en organisationsfjendtlig handling, men jeg vil holde det mellem os og Brøndby,hvad det er, og hvad vi gør, siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland.

Claus Thomsen, Divisionsforeningens formand, har ligeledes bekræftet et mæglingsmøde mellemde to parter. Mødet skal angiveligt afholdes fredag, men ingen afparterne er klar til at udtale sig om, hvad anklagerne præcist handler om.

Jyllands-Posten mener dog at vide, at det er Brøndby-ledelsens håndtering af visse møder med klubbens ansatte i januar måned, da Brøndby IF var på randen af en konkurs, der er årsag til Spillerforeningens anklage. Ledelsen skulle angiveligt have fortalt sine ansatte, at konsekvensen ville blive en konkurs, hvis ikke der om mandagen var fundet en løsning på deres likvide problemer.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu