Spindoktor afviser Ekstra Bladets påstande

29. august 2012 11:30 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Spindoktor afviser Ekstra Bladets påstande
Billede mangler

Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) daværende spindoktor Peter Arnfeldt afviser meget kraftigt, hvad Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard har fortalt om samtalerne mellem journalisten og spindoktoren.
– Jeg kan ved gud grød ikke genkende hverken sproget eller indholdet i de såkaldte noter, han har gjort, siger Peter Arnfeldt under sin vidneforklaring i Skattesagskommissionen.
Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard fremlagde tirsdag udskrifter af samtalerne for Skattesagskommissionen tirsdag. Arnfeldt kan ikke genkende noget af det.
Samtidig afviser Peter Arnfeldt, at han har kritiseret Skats afgørelse over for Jan Kjærgaard.
– Det vil jeg afvise. Det er lidt mærkeligt at skulle forholde sig til noget, der ikke eksisterer.
– Jeg kan ikke genkende noget, der står i alle de her noter, som er mine egne ord, siger Arnfeldt.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu