Sportsdirektør: Perfekt løb af Kreuziger

14. april 2013 18:31 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Sportsdirektør: Perfekt løb af Kreuziger
Billede mangler

Team Saxo Tinkoff fik holdets første rigtig store triumf søndag, da Roman Kreuziger vandt klassikeren Amstel Gold Race, da tjekken på suveræn vis kørte i mål i ensom majestæt.

 

– Det er én af de dage, hvor alting bare klapper. Rytterne havde hver især fået en opgave at skulle varetage, og alle leverer varen til perfektion, sagde sportsdirektør Philippe Mauduit til Team Saxo Tinkoffs hjemmeside efter løbet.

– Lige inden Roman kører med i udbruddet, har rytterne fået at vide, at alle holdene er splittede og mangler mandskab, så en reel forfølgelse kunne blive svær, tilføjede sportsdirektøren.

– Roman kører sit løb perfekt og angriber solo på et tidspunkt og et sted, som alle ved er altafgørende, men han er for stærk til at kunne holde hjul på, og han kører alene til stregen og tager en af forårets flotteste sejre, sagde Philippe Mauduit.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu