Spritbilist kører rundt med ulovligt gevær

20. maj 2012 12:06 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Spritbilist kører rundt med ulovligt gevær
Billede mangler

En 26-årig mand fra Hirtshals kørte lørdag nat fuld rundt i hjembyen med et oversavet jagtgevær gemt i sin VW Golf.
Politiet blev tilkaldt, da manden med sin bil påkørte tre parkerede biler på Emmersbækvej.
– Vi bliver kaldt ud til færdselsuheldet og konstaterer, at han er fuld. Da vi undersøger hans bil, finder vi så et oversavet jagtgevær, siger vagtchef Bent Højgaard, Nordjyllands Politi.
Jagtgeværet med tilhørende ammunition lå gemt i bilen i en plastikpose.
Politiet sigter i første omgang manden for ulovlig våbenbesiddelse og vil kræve ham varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør søndag ved Retten i Hjørring.
Senere kan manden forvente at få sigtelsen udvidet med spirituskørsel.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu