Spritstiv sanger indlagt efter vild ulykke: Faldt ned fra anden sal

13. september 2017 12:56 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Sangeren faldt i sin brandert ud fra en balkon i andensals højde.

Spritstiv sanger indlagt efter vild ulykke: Faldt ned fra anden sal
Samuel Preston aldt i sin brandert ud fra en balkon i andensals højde. Foto: YesMapRadio/Wikipedia.

Den 35-årige britiske rocksanger Samuel Preston er kommet slemt til skade i Danmark.

Det afslører han i et opslag på Instagram, skriver Kendte.dk.

Faldt ned fra balkon

Samuel Preston, der er frontfigur i rockbandet The Ordinary Boys, faldt ned fra en balkon i anden sals højde, skriver han.

– Jeg brækkede mit ben fire steder, mit bækken, hofte, fod, ribben, skulderblad, punkterede en lunge og smadrede min venstre hånd helt. Jeg ved, at en klog mand engang sagde, at ”drenge altid vil være drenge”, men jeg drak seriøst for meget og var skødesløs, forklarer Samuel Preston i opslaget.

Sangeren blev indlagt på Nordsjællands Hospital.

En lærestreg

Den uheldige episode har lært Samuel Preston én ting:

– Jeg tror, jeg vil holde mig ædru de næste 30 år.

Samuel Prestons kæreste og hans mor fløj til Danmark og de passer nu på den noget uheldige sanger.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu