Stadig stor forvirring om finansministers udtalelse

26. marts 2013 12:10 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Stadig stor forvirring om finansministers udtalelse
Billede mangler

Var det opmærksomhed den hollandske finansminister og formand for Eurogruppen, Jeroen Dijsselbloem var ude efter, så fik han i går sit ønske opfyldt – nok også i højere grad, end han kunne tænke sig.

For det der lignede en mulighed for at sole sig i triumfen over, at det var lykkedes at få en hjælpepakke på plads til Cypern, endte i stedet i en ydmygende situation for Dijsselbloem, der af nogle eksperter nu bliver anset som en trussel for stabiliteten i Eurozonen.

Og i dag er der – selv blandt danske økonomer – stadig forvirring omkring, hvad hollænderen egentlig mente, og hvad der derfor er EUs politik fremover.

Interview startede uroen

Miséren begyndte, da Dijsselbloem overfor medierne Financial Times og Reuters skulle beskrive hjælpepakken i Cypern, som altså endte med en model, hvor kunder med over 100.000 euro i Cyperns to største banker ender med store tab.

Princippet var, at regningen skulle lande dér, hvor krisen var opstået, altså i banksektoren, forklarede Dijsselbloem, der signalerede, at samme model ville kunne bruges som skabelon i andre eurolande.

»Det vi har gjort i nat er, hvad jeg vil kalde at skubbe risikoen tilbage. Hvis der er en risiko i en bank, så bør vores første spørgsmål være: ‘okay, hvad har I i banken tænkt jer at gøre ved det? Hvad kan I gøre for at rekapitalisere jer selv?’« sagde Dijsselbloem og fortsatte:

»Hvis banken ikke kan gøre det, så vil vi tale med aktionærer og obligationsejere og bede dem om at bidrage til rekapitalisering af banken, og om nødvendigt, de ikke-forsikrede depotholdere, (bankkunder med indeståender på over 100.000 euro, red.)« sagde Jeroen Dijsselbloem.

Udtalelser skabte chokstemning

Den udtalelse skabte stor uro på de finansielle markeder, hvor der hidtil havde været en konsensusopfattelse af, at Cypern var et ganske særligt tilfælde.

Tanken om at også andre sydeuropæiske banker ville kunne blive udsat for samme hårdhændede behandling fra EU, førte da også straks til voldsomme aktiefald.

Især den italienske banksektor vurderes som særlig sårbar i øjeblikket pga. landets usikre politiske situation efter parlamentsvalget, og et par store italienske banker faldt i går så voldsomt, at de midlertidigt måtte sættes ud af handel. Usikkerheden prægede også obligationsmarkederne, hvor finansieringsomkostninger for gældsramte lande som Spanien, Italien og Portugal steg.

Måtte korrigere udsagn

Kritikken haglede ned over Dijsselbloem og ydmygelsen var total, da han i en fire linjers erklæring fra EU Rådet blev nødt til at præcisere, at Cypern var et helt særligt tilfælde.

»Cypern er et specifikt tilfælde med exceptionelle udfordringer, som kræver de kautions-metoder, vi blev enige om i går. Makroøkonomisk tilpassede programmer er skræddersyede til situationen i det land, det vedrører og ingen modeller eller skabeloner bliver brugt,« lyder den korte erklæring.

Men spørgsmålet er nu, hvad der står tilbage? For Dijsselsbloems første udtalelser til medierne lignede ikke umiddelbart bare en fortalelse. Tværtimod byggede han videre med argumenter om, at en sund finansiel sektor fremover kræver en større erkendelse af risiko, og han nævnte også, at der stadig var lidt »nervøsitet« hos hans finansministerkolleger omkring den tilgang. 

BankInvest: Udtrykte ikke EUs linje

Så kom Dijsselbloem i virkeligheden bare til på en lidt klodset måde at være ærlig og udtrykke EUs nye reelle kurs i forhold til hjælpepakker. Nej, mener Frank Velling, seniorstrateg hos BankInvest.

»Nej, det mener jeg ikke. Det er simpelthen så absurd en bemærkning. For hvis der er noget, man har diskuteret det seneste stykke tid mens Cypern har haft problemer, så er det netop frygten for, at det danner præcedens og skaber bankruns i andre lande. Derfor er det meget meget foruroligende, at han kom med udtalelse i går,« siger han til Berlingske Business.

Jyske Bank: Viser ny EU-vej

Hos Jyske Bank siger seniorøkonom Tina Winther Frandsen også, at det er vigtigt for EU at aflive tanken om, at Cypern-måden kan blive en skabelon for fremtidige hjælpepakker. Men hun mener alligevel, at Dijsselbloems udtalelser markerer, at princippet om, at bankerne i højere grad skal være med til at betale for de kriser, de har skabt, vejer tungere i EU.

»Måden det kom ud på og timingen var lidt skæv, men jeg tror bestemt, at man går længere ud af den vej, der hedder, at hvis det er banker, der er årsagen til problemer, så er det også banker og dem der har investeret i banker, der skal betale for at være med til at rydde op,« siger hun.

Men hvis der er forvirring omkring EUs linje, så er det ifølge Tina Winther Frandsen ikke så underligt. Politikerne bevæger sig længere og længere fra hinanden.

»Hele det her forløb udstiller også, at det er blevet sværere for EU at nå til enighed om, hvordan man skal strikke de her hjælpepakker sammen. Og det er naturligt nok, fordi i Nordeuropa har man mere eller mindre sit på det tørre og er træt af at sende skatteyderpenge efter lande og banker, der har levet over evne. På den anden side har vi Sydeuropa, som stadig sidder i suppedasen,« siger hun.

Kan blive nødt til at gå af

Men begge økonomer er enige om, at den hollandske finansminister har begået en kæmpebommert, måske endda så stor en bommert, at han bør gå af som eurogruppens formand.

»Nu er det naturligvis ikke BankInvest, der hyrer og fyrer Eurogruppens formænd. Men jeg tror desværre, at han har forvoldt varig skade for prissætningen på europæiske bankaktier, og så længe han er formand, vil der være tvivl om, hvad de egentlig mener og hvad der er det fælles fodslag,« siger Frank Velling.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu