Stangstiv kemikalie-kaptajn fængslet

23. marts 2012 15:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Stangstiv kemikalie-kaptajn fængslet
Billede mangler

Nu skal den russiske kaptajn, der i går sejlede et tankskib på grund i Øresund, bag tremmer i fem dage.
Da kaptajnen for tankskibet, som var fuld af kemikalier, tog politiets såkaldt udåndings-test ved anholdelsen, blev hans promille målt til 2,18.
Resultatet af en blodprøv, som også måler promillen i blodet, forelå dog ikke til retsmødet i Københavns Dommervagt fredag, og dommeren valgte derfor kun at fængsle kaptajnen i fem dage. Det skriver TV 2.
Kaptajnen selv påstår, at han slet ikke havde drukket i løbet af dagen, men at ulykken ud for Kastrup skete, fordi han tog fejl af to fyr.
Politiets version er en noget anden – de fandt blandt 24 tomme øldåser og to tomme vinkartoner i kaptajnens kahyt.
Både kaptajnen og hans forsvarer protesterede mod de kommende fem dages fængsel med argumentet om, at 22 mand venter ude på skibet og ikke ved, hvad de skal gøre, da styrmanden er meget uerfaren.
Kilde: TV 2

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu