Stein Baggers makker klar til samarbejde

2. februar 2012 09:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Stein Baggers makker klar til samarbejde
Billede mangler

Det er tre år siden, at IT-Factory kollapsede og Stein Bagger blev hovedmanden til Danmarkshistoriens største svindelsag.
Og de tre år har tilsyneladende mørnet Mikael Ljungman, der nu fører drøftelser med Kammeradvokaten om at tilbagebetale en del af de gemte 200 millioner kroner, skriver Børsen.
Men det er dog ikke uden betingelser, for Baggers makker kræver, at der bliver slået en streg over resten af hans gæld på 200 mio. kr. til konkursboet efter IT Factory.
“Vi har en dialog med Ljungman, fordi vi undersøger muligheden for at lave en aftale med ham, der gør, at han kan betale et beløb til os,” siger partner hos Kammeradvokaten, Boris Frederiksen, der er kurator på boet efter IT Factory, til Børsen.
“Ljungman signalerer, at han har både viljen og evnen til at betale noget. Så vi skal blive enige om en aftale, der indeholder nogle væsentlige beløb og et element af en saldokvittering, fordi der i givet fald vil være en rabat i forhold til det totale beløb. Der skal vi blive enige om en balance,” siger Boris Frederiksen.
Grunden til at den bedrageridømte svensker nu åbner op er, at han med denne model kan komme videre som gældfri, når han har afsone de syv års fængsel, han fik i november 2010 for at have hjulpet Stein Bagger med at franarre 20 leasingselskaber og banker i omegnen af 1 mia. kr.
Kilde: Børsen

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu