Stemme når du er under 18? Glem det!

20. december 2011 08:22 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Stemme når du er under 18? Glem det!
Billede mangler

Nej, unge under 18 skal ikke have lov at stemme i Danmark.
Sådan mener næsten 90 procent af den danske befolkning, ifølge en undersøgelse lavet af Rambøll for Jyllands-Posten.
For nylig anbefalede en valgretskommision ellers netop, at den danske valgalder skulle sættes ned fra 18 til 16 år. De unge tog godt i mod kommissionens forslag. Men det er altså ikke nok, hvis man vil ændre på slagets gang.
“Sådan har det altid været, når man har foreslået at ændre adgangen til demokratiet, blandt andet da kvinder fik valgret. Der er mange følelser involveret i det, og rygmarvsreaktionen er at afvise en ændring,” siger formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Signe Bo til Jyllands-Posten.
Men formanden er optimistisk, når det gælder fremtidens udsigter til at få sænket valgretsalderen. Hun mener, der blot mangler en grundigere politisk debat om emnet.
Den største skepsis blandt voksenvælgerne kan angiveligt findes blandt Dansk Folkepartis vælgere, hvor hele 98 procent ifølge Jyllands-Postens undersøgelse er imod valgretskommisionens forslag.
Kilde: Jyllands-Posten

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu