Stig Elling skal skilles – for at blive gift

12. marts 2012 06:03 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Stig Elling skal skilles – for at blive gift
Billede mangler

Star Tours rejsekonge Stig Elling lever i registreret partnerskab med Steen Andersen. Partnerskabet vil de gerne bytte ud med en ”ægte” vielse. Det skulle efter planen ske i Frederiksberg Kirke den 15. juni i år. Men den dato bliver der nu skabt usikkerhed omkring.
 
Ifølge en lov må parret nemlig ikke blive gift i kirken før deres registrerede partnerskab er blevet ophævet. Det får nu Stig Elling til at kræve en lovændring.
 
”I mine ører lyder det fuldstændig urimeligt, at man skal lade sig skille for derefter igen at gifte sig med den samme person. Det er da bureaukrati ud over alle grænser”, tordner Stig Elling til Se og Hør.
 
Stig Elling har siden 1990 levet i registreret partnerskab med Steen Andersen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu