Stigende antal børnefamilier smides på gaden

7. februar 2012 07:26 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Stigende antal børnefamilier smides på gaden
Billede mangler

Stadig flere børnefamilier sættes på gaden ved fogedens hjælp.
En opgørelse fra landets største boligselskab, KAB, viser, at selskabet sidste år opsagde 25 procent flere lejemål end året, før fordi børnefamilierne ikke kunne betale deres husleje, skriver Politiken.
Hos KAB alene alt steg antallet af udsættelser fra 402 til 497. I Boligselskabet Danmark registrerede man også en stigning på 25 procent, men Københavns Kommune oplyser, at ti pct. flere blev sat på gaden i 2011 i forhold til 2010.
At det, hver femte gang fogeden rykkede ud, var en børnefamilie, som bliver tvangsudflyttet, er “gruopvækkende, mener direktør i KAB, Jesper Nygård.
“For ti år siden satte vi en eller to ud om ugen. Nu er det to hver eneste arbejdsdag bare i vores boligselskab. Og for ti år siden så vi næsten aldrig børn i denne her situation. Nu ser vi mange,” siger han til Politiken.
På landsplan har Domstolsstyrelsen registreret et stigende antal tvangsudsættelser på grund af manglende husleje. Fra 2009 til 2010 steg antallet fra omkring 3.900 til 4.400. Tallene for 2011 foreligger ikke endnu.
Boligminister Carsten Hansen (S) afventer en større forskningsrapport, men mener at fattigdom er skyld i udviklingen. Han peger på, at der er afsat 40 millioner kroner til rådgivning af lejere i økonomisk klemme. Desuden vil han foreslå, at borgerne får udbetalt deres overførselsindkomst samme dag, som huslejen skal betales, så man ikke kan nå at bruge pengene, før de skal afleveres til udlejer.
Kilde: Politiken

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu