Stine Kronborg – mere nøgen og fræk i 2012

15. januar 2012 11:09 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Stine Kronborg – mere nøgen og fræk i 2012
Billede mangler

Efter et vildt 2011, hvor danskerne for alvor fik øjnene op for den flotte – og frække – tidligere vært på The Voice-tv, lover Stine Kronborg, der lige nu kæmper om at blive ”Danmarks Dejligste” i Se og Hør, endnu mere af samme skuffe.
 
2012 byder nemlig på flere konkurrencer for Stine Kronborg, der med deltagelse i sidste års stripperkonkurrence ”Miss Nude Sydney” down under i Australien, lagde flere danske servere ned. Interessen for at se Stine Kronborg helt uden tøj var så stor, at elektronikken ikke kunne følge med.
 
Fra sin midlertidige bopæl i Tokyo i Japan, fortæller Stine Kronborg til newsbreak.dk om sine planer for 2012:
”Til marts er jeg blandt semifinalisterne i ”Miss Burlesque Australia” – en meget stor og krævende konkurrence. Og så har jeg en drøm om at være med i ”Miss Pole Dance Australia”. Så jeg håber, at jeg kan holde formen ved lige og stille op i år. Det er en af verdens mest prestigefyldte pole-konkurrencer, så der skal virkelig arbejdes hårdt. Derudover forsøger jeg jo nok at tage endnu en titel i ”Miss Nude Sydney” – så 2012 står i konkurrencens tegn”, siger Stine Kronborg til newsbreak.dk
 
Hendes visa til Australien løber indtil videre frem til 2014. Hvad der derefter skal ske ved Stine Kronborg ikke, men hun kan sagtens forestille sig igen at komme hjem til Danmark.
”Måske har jeg fået nok og kommer hjem og finder kærligheden i Danmark. Så jeg kan være i nærheden af alle mine veninder som jeg savner. Ellers bliver jeg jo nok i Australien. Mærkeligt nok så føles det som mit hjem. Måske jeg er født der i et tidligere liv”, smiler Stine Kronborg, der har svært ved helt at fatte den store opmærksomhed hun flere gange har trukket i Danmark.
 
”I Australien er folk helt nede på jorden og i Tokyo ved de ikke hvem jeg er. Så jeg oplever egentlig ikke det helt store hurlumhej. Men mine veninder er som regel meget stolte af at fortælle alt det, jeg har oplevet, og det gør mig glad. For jeg er selv super stolt at det hele – og det ændre ikke på hvem eller hvordan jeg er som person”, siger Stine Kronborg.
 
Man kan stemme på Stine Kronborg i Se og Hørs konkurrence ”Danmarks Dejligste” ved at sende en sms med ”SHA BABE1” til 1266. Sms’en overtakseres med tre kroner. I alt deltager 100 kendte danske kvinder i konkurrencen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu