Stiv bilist endte i Limfjorden efter biljagt

18. maj 2012 11:37 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Stiv bilist endte i Limfjorden efter biljagt
Billede mangler

Det gik galt på flere planer for en 34-årig mand, da han natten til fredag med høj promille i blodet besluttede sig at sætte sig bag rettet i en bil i Aalborg.
En patrulje fik øje på den fulde billist på Østerbro, men da ordensmagten forsøgte at stoppe ham, var den 34-årige langt fra interesseret i at snakke med politiet, skriver Nordjyske.dk.
Således tog spritbilisten flugten gennem det centrale Aalborg, hvor han med over 100 kilometer i timen samtidig flere gange kørte over for rødt.
Da han nåede til en blind vej ved Skudehavnen i Vestbyen, var spritbilisten dog nødt til at stoppe, hvorefter han stak af til fods.
Men da manden forsøgte at bevæge sig over nogle sten ved vandkanten, mistede han balancen og røg i Limfjorden.
To betjente tog det at fiske den stærkt berusede bilist op af vandet.
Den 34-årige mand fik en overnatning i detentionen, og han kan nu se frem til en række sigtelser for overtrædelse af færdselsloven.
Kilde: Nordjyske.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu