Stjerneparade til Whitney-begravelse

18. februar 2012 20:14 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Stjerneparade til Whitney-begravelse
Billede mangler

Whitney Houston nærede stor respekt blandt kolleger i både film- og musikverdenen.
Det må man i hvert fald antage efter at have set den parade af stjerner der mødte op i kirken, for at vise den sidste respekt.
Blandt talerne ved talen er blandt andet Kevin Costner og showbusiness-mogulen Tyler Perry, men i alt er der mere end 1500 mennesker til begravelsen.
Derudover kommer blandt andre Mary J. Blige, Mariah Carey, Spike Lee og Whitneys tidligere mand Bobby Brown.
Oprindeligt skulle soul-dronningen Aretha Franklin have sunget ved begravelsen, men spasmer i hendes ben har tvunget hende til at blive hjemme, skriver CNN.
Gæsterne har alle fået udleveret et seks siders langt program over ceremoniens forløb.
I programmet havde Whitneys Houstons mor skrevet følgende besked:
“Gud bestemte, at det var tid, Nippy (Houstons kælenavn red.). Dit arbejde er fuldført. Tak for at være en vidunderlig datter. Kærlighed fra mor,”
Begravelsen er sat til at vare tre timer, men trækker formentligt ud.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu