Stolt Laudrup: Det bliver en stor dag

21. februar 2013 18:38 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Stolt Laudrup: Det bliver en stor dag
Billede mangler

På søndag kan Michael Laudrup føre Swansea til klubbens første titel nogensinde i England, når Swansea møder Bradford i den mindre pokalturnering Capitol One Cup.

Den walisiske klub fik en skidt generalprøve til finalen, da holdet i søndags fik en ørefigen på hele 5-0 af Liverpool. Laudrup tror dog, at hans hold kan rejse sig til denne helt anderledes kamp.

– Jeg er stolt over at stå i spidsen for holdet. Det bliver en stor dag for alle involverede i klubben, og lad os håbe, det slutter lige så godt, som det er startet, siger Laudrup til holdets hjemmeside. 

Bradford ligger den i den fjerdebedste liga i England, men har højst overraskende spillet sig i finalen. Laudrup ved, at han og Swansea som Premier League-hold er naturlige favoritter. 

– Alle ved, at pokalfinaler er uforudsigelige. Men vi må acceptere, at vi er favoritter. – Men mine spillere vil ikke undervurdere Bradford. De har været rigtig, rigtig gode på dødbolde i løbet af pokalturneringen, og de vil sikkert forsøge at spille på kontra, siger Laudrup.

Capitol One Cup-finalen spilles søndag kl. 17.00.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu