Stor efterspørgsel på små størrelser.

31. oktober 2012 09:36 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Stor efterspørgsel på små størrelser.
Billede mangler

Igennem hele året er salgstiden på små biler under 1,3 liter hele tiden faldet, og efterspørgsel, øget viser nye tal fra brugtbilsøgemaskinen AutoUncle.
Opel Corsa, Suzuki Swift, Fiat 500. Vil man købe en lille brugt bil i disse dage, bør man være på tæerne, for der er rift om dem.
Ny analyse fra AutoUncle.dk, som samler og vurderer bilpriser på brugte biler, viser, at biler med en motor under 1, 3 liter har den hurtigste salgstid af alle biler. Og er konstant faldet siden nytår. Analysen inkluderer ca. 135.000 biler over 10.000 kr. fra årgang 2006 og senere.
14 dage kortere salgstid
”I januar lå tiden, det tog at sælge en lille benzinbil, på ca. 39 dage. I dag tager det kun 24 dage og 28 dage for små dieselbiler. Til sammenligning er salgstiden for benzinbiler med en motor over de 2 liter i september på 52 dage. Det er tydeligt, at den store interesse, som er for små biler på markedet for nye biler, bliver overført til markedet for brugte biler. Danskerne er stadig meget interesseret i at køre i mindre biler, som bruger mindre brændstof, og dermed passer bedre til en omkostningsbevidst privatøkonomi sammenlignet med de store biler, siger Johan Frederik Schjødt, medstifter af brugtbilsiden AutoUncle.dk.
Top-5 – hurtigst sælgende med motor op til 1,3 liter
1. VW Up 8 dage
2. Citroën C1 15 dage
3. VW Polo (2009 og frem) 15 dage
4. Kia Picanto 18 dage
5. Mazda 2 18 dage
Billedtekst
Små biler har lige nu mere fart på end alle andre biler og øget efterspørgsel på brugtvognsmarkedet, når det kommer til at blive solgt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu