Stor erstatningssag på vej mod Danfoss

1. marts 2013 07:56 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Stor erstatningssag på vej mod Danfoss
Billede mangler

Danfoss er allerede blevet dømt en gigantbøde for at have deltaget i et kartel, der betød kunstigt høje priser på kompressorer. Men nu begynder sagen at få et efterspil for Danfoss.

Amerikanske General Electric, GE, har nemlig sagsøgt Danfoss for at få erstatning for de tab, selskabet har lidt, fordi det har købt kompressor til køleskabe til for høje priser.

Det skriver Dagbladet Børsen.

GE har for 14 dage siden indgivet en stævning til retten i den amerikanske stat Kentucky. Der er endnu ikke sat præcist tal på, hvor meget GE vil kræve i erstatning, men det skulle dreje sig om tre gange det beløb, selskabet har mistet. Hos Danfoss har man ingen kommentarer til sagen.

For Danfoss er der ikke noget nyt i sagen. GE har tidligere været en del af et gruppesøgsmål og at de nu har valgt at trække sig ud af det og lave deres eget, gør ingen forskel, meddeler Danfoss via sin presseafdeling.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu