Stor lønstigning til lærere presser gymnasierne

1. marts 2013 11:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Stor lønstigning til lærere presser gymnasierne
Billede mangler

Startlønnen som lærer på et af landets almene gymnasier stiger fra august 2013 fra 30.060 kroner om måneden inklusiv pension til 31.864 kroner, mens slutlønnen stiger fra 38.510 kroner til 41.420 kroner om måneden. Lønstigningerne på omkring seks-syv procent kommer til at presse økonomien på gymnasierne, lyder det fra Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.

 

»Vi har jo ikke fået flere midler til at dække vores udgifter. Så en lønstigning i det her niveau får konsekvenser. Den vil på den lange bane blive dækket ved, at man også har afskaffet den såkaldte aldersreduktion, hvor lærere over 60 år får 175 timer færre timer. På kort sigt vil en de af udgifter blive dækket ved en afskaffelse af overarbejde, ligesom der utvivlsomt også vil ske effektiviseringer af forskellig art på gymnasierne,« siger Jens Boe Nielsen til Berlingske Nyhedsbureau.

Og den nye overenskomst giver netop rektorerne bedre mulighed for effektiviseringer, fordi lærernes arbejdstidsregler er blevet ophævet og det enkelte gymnasium dermed selv kan bestemme, hvordan en lærers 37 timer skal bruges, lyder det.

»Som det er nu, kan en rektor ikke bede lærerne om at komme til et møde eller undervise i en lektiecafé en eftermiddag, uden at de skal have ekstratimer for det. Det kan vi i den nye aftale, og det bliver nødvendigt,« siger Jens Boe Nielsen, der heller ikke afviser, at det kan komme på tale at skære i lærernes betalte frokostpause.

Han afviser dog, at de øgede lønudgifter vil betyde afskedigelser.

»Faktisk tværtimod. Vi vil opleve, at vi skal oprette flere klasser i den kommende tid på grund af reglen om et loft på 28 elever, måske omkring 40-50 ekstra klasser. Så der vil ske ansættelser – ikke afskedigelser,« siger han. Hos Gymnasieskolernes Lærerforening forstår man ikke rektorernes varsel om effektiviseringer.

»Det bør der ikke være behov for, da der i de seneste år har været en faldende lønudgift per elev og en bedre betaling per elev, hvilket netop har skabt råderum til den her lønstigning. Samtidig har vi afgivet nogle ting i forbindelse med aftalen, som er en fordel for rektorerne, og det vi selvfølgelig ikke tilfredse med, men vi var blevet lockoutet, hvis vi ikke havde indgået aftalen,« siger Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

»I forhold til lønstigningerne kan jeg kun sige, at det jo er en fagforenings opgave at tage de lønstigninger, man kan få,« tilføjer han.

De statsligt ansatte fik i den indgåede aftale med finansministeren i februar en generel lønstigning på 1,62 procent. Dermed er gymnasielærerne blevet belønnet med en væsentligt højere stigning for at have opgivet deres arbejdstidsregler.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu