Stor redningsaktion afblæst: I stedet efterlyser politiet ejerne til disse sko

20. august 2017 21:05 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Midt- og Vestsjællands Politi har afblæst redningsaktionen i Roskilde Fjord - i stedet efterlyser man ejere af to par børnesko.

Omkring klokken 18 søndag aften begyndte en stor redningsaktion efter fund af to par børnesko og et sæt nøgler på Herslev Strand nordvest for Roskilde.

– Det er korrekt, at vi er i gang med at undersøge området. Vi er på vej derop med en indsatsleder, så vi kan understøtte redningsaktionen fra land. Der er kommet en henvendelse om, at der er fundet nogle effekter på stranden, der gør, at vi er taget derud, fortalte vagtchef René Søe Pedersen, Midt- og Vestsjællands Politi på daværende tidspunkt til Newsbreak.dk.

Men senere søndag aften er redningsaktionen afblæst.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

I stedet leder politiet nu efter ejerne til de to par børnesko, der blev fundet på stranden, og som satte redningsaktionen i gang.

Her er hvad politiet søger:

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu