Stor redningsaktion i Aalborg: En person er forsvundet i Limfjorden

14. april 2012 09:28 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Stor redningsaktion i Aalborg: En person er forsvundet i Limfjorden
Billede mangler

En person faldt eller hoppede natten til lørdag ud fra Limfjordsbroen i Aalborg – trods stor redningsaktion er den forsvundne ikke fundet.
 
Vidner så klokken 03.30 natten til lørdag en mand hoppe eller falde ud fra Limfjordsbroen i Aalborg.
 
Politiet iværksatte straks en stor redningsaktion, men trods flere timers intens eftersøgning, blev manden ikke fundet.
 
Fire unge så manden ligge i vandet under Limfjordsbroen for derefter at drive ind under den og forsvinde.
 
”De forsøgte at råbe til personen, men så, at han eller hun drev ind under broen og forsvandt, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi til bt.dk.
 
Redningsmandskab med både dykkere og helikopter, ledte efter manden, men uden held. Klokken fem blev eftersøgningen indstillet.
 
”Hvis man har ligget i det kolde vand i halvanden time eller mere, er der ikke mere at gøre. Teoretisk set kan vedkommende selvfølgelig have reddet sig i land selv og kravlet op ved egen hjælp, og det er det, vi håber, der er sket”, siger vagtchefen.
 
Politiet har ikke modtaget henvendelser fra familier eller pårørende om personer, der er forsvundet i går.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu